Info

win_20161021_123417

Så har jeg endelig fået ændret min hjemmeside med et nyt layout og et nyt billede. Der er kommet en del nye malerier til, men de er ikke sat ind på siden endnu. Siden er stadig under opbygning, så den er lidt rodet og der mangler nogen ting, men det kommer.

For dem som ikke kender mig kan jeg fortælle, at jeg i tidernes morgen blev udlært som smed, men har for få år siden taget en læreruddannelse.

Jeg har malet i ca. 30 år og at jeg startede med naturalistiske billeder. Disse billeder kan man se nogen af under galleri. Da naturalistiske billeder tog lang tid, skiftede jeg gradvist over til abstrakt med ideen om “at det kunne jeg sgu gøre lige så godt som de andre”. Men jeg fandt hurtigt ud af, at abstrakt maleri var en kunst, som man først skulle lære og det tog lang tid. Så efter nogle år kunne jeg begynde at vise mine abstrakte billeder frem. Disse billeder kan man også se under galleri.

I dag  eksperimenterer jeg mere med andre værktøjer end jeg gjorde førhen. Fra stor pensel er jeg gået over til spartel, spray, stive børster, aviser og selv fingrene bruger jeg. Formen er også anderledes. Der er mere struktur og form i billederne og i dag har jeg altid en ide og et billedet i hovedet inden  jeg  går i gang.

Jeg maler stadig naturalistisk, men ofte finder jeg ikke ro til store malerier, som kræver lang tid, så det er kun et par gange om året, der kommer den slags.

Gå ind på siden en gang i mellem og se billederne. Der vil med jævne mellemrum blive indsat nye og anderledes malerier.